om mig
Pia Skovsgaard arbejder med support til strategisk HR/ledelse, erhvervspsykologisk rådgivning, coaching og psykoterapi. Ligeledes assisterer hun virksomheder i forbindelse med rekrutteringsprocesser med vægt på samtaleforløb, samt karriereudvikling i både privat og professionelt regi.
Skovsgaard HR har bl.a. lavet opgaver for: Kromann Reumert, Post Danmark IT, Foss, Coloplast, Grontmij, KommunikationsKompagniet, Lloyd’s Register, Folketingets IT afdeling, Glostrup Kommune IT, Brøndby Kommunes Familiehus, Center for Ledelse, AS/3, Shurgard, Swarco og Forsvarets Materiel Kommando.
Skovsgaard Human Resources har eksisteret siden 2003 og er ejet af Pia Skovsgaard, som igennem 10 år har arbejdet med HR for en international virksomhed bl.a. som Human Resources Manager med ansvar for leder- og teamudvikling, kompetenceudvikling, HR strategier og strategiimplementering og rekruttering.
Pia Skovsgaard er psykoterapeut og bachelor i erhvervssprog og international erhvervskommunikation fra Handelshøjskolen i København. Derudover har hun en specialiseret uddannelse inden for Human Resources Development fra Ledelsesakademiet og har taget en række HR seminarer i USA og Danmark. Pia Skovsgaard er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, ID Psykoterapeutforeningen og European Mentoring and Coaching Council.